Pretty visitors

[Alfred Brueys]

Freddie stillede kosten i opgangens stativ og tog trappen to trin ad gangen. Selvom det var sommerferie for skoleelever, så var der stadig træning, hvis man spillede for et Quidditchhold. Det passede ham nu også udmærket. Nu hvor han endelig spillede professionelt – tilmed spillede for ønskeholdet – så havde han ingen planer om at blive smidt af holdet for ikke at møde op til træning. Men modsat de andre dage var han ikke blevet i omklædningsrummet bagefter. Det lignede ham ikke at tage hjem i spilleruniform, men der var også andet han skulle nå i dag. Han stoppede op foran sin lejlighedsdør, trak fødderne ud af støvlerne og lagde de aerodynamiske briller ved siden af fodtøjet. Så låste han op og gik direkte ind i soveværelset. Han havde allerede lagt rent tøj frem, så han kunne nå i bad inden Margo kom over. Øverst i bunken lå en grøn poloskjorte og et par sandfarvede slacks. Freddie tvivlede på at hun ville indvende det mindste, hvis han ikke var nået i bad inden eller hvis han åbnede døren, stadig fugtig efter badet og kun iført håndklæde. Det ville hun garanteret bare komme med en fræk kommentar til. Han smilede ved tanken om gæsten, hvorefter han smed skiftetøjet ud på badeværelset. Han lod vandet løbe, imens han fik vredet sig ud af uniformen. Hun havde måske nok set ham svedig og uanstændig før. Men derfor foretrak han alligevel at se indbydende ud. Hans modenhed måtte gerne afspejle sig.

Det tog ikke længe før han slukkede for vandet igen. Håret fik lov at lufttørre, imens han kom i det rene tøj og gik tilbage i soveværelset. Imens sengen blev sat til at rede op til en ekstra, gik han i køkkenet. Han stillede sig ved håndvasken og så ud over det travle Diagonalstræde. Han så altid frem til at have Margo på besøg. Hun var ham mentalt jævnbyrdig, også selvom hun var et par år yngre end ham. Hun var ligeså beregnende og sladrelysten som ham selv. Og det bedste af det hele: hun var så befriende ukompliceret. Ligesom ham selv gjorde hun sig ikke i at skulle danne par, bare fordi de var gode sammen i sengen. Der var intet behov for at bringe følelser ind i det, ingen trang til at vise hinanden frem for verden eller sætte retningslinjer for hvem man måtte ses med. De så hinanden, når de havde ferie. Med ham på Hogwarts og hende på Durmstrang havde de heller aldrig behøvet at tænke på jævnaldrende og på de rygter, der kunne opstå som modskyts for alle de rygter, de selv spredte. Det var ideelt mellem dem.

[Margo Sage Delevingne]

Margo lå derhjemme på sit enorme soveværelse, det var jo sommerferie og det betød, at man skulle sove længe! Sådan så hun ihvertfald på det, og hun var tros alt også træt, efter at have haft hendes veninde sovende i et par dage, og haft besøg af to hotte fyre. Så hun lå tungt og sov, selvom klokken var ved at være 11:30, hun blev vækket af butleren, som spurgte ind til hvad hun skulle have og spise. Han havde for engang skyld et smil på læben, men det var nok fordi han vidste, at når han havde sat hende af ved den utætte kedel, stod de næste to dage på frihed. Margos forældre var selvfølgelig ikke hjemme, det var de nærmest aldrig, men det havde da sendt en pæn mængde penge til hende, selvom det ikke var ægte kærlighed. Margo bestilte en smoothie, med jordbær banan, samt pandekager, da hun selv bestemte hvad hun ville have. Da butleren var gået, smuttede hun i bad, for hun havde tros alt en fræk aftale snart, og hun trængte til et bad. Efter badet fandt hun en pæn kjole, frem samt et par pæne ballerinaer og et par armbånd samt en halskæde og en skuldertaske, som så lille ud men var fortryllet så der kunne være meget mere i. Der lå både hendes tandbørste, hårbørste, nat tøj og skifte tøj samt hendes pung og tryllestav, da den var pakket ordne hun sit hår, så det nu hang løst og bølgede smukt, tog en smule mascara på og smilede så skævt. Det skulle nok blive godt at komme hjem til Alfred, han var en flot mand, og han behandlede hende pænt, og ikke som en der var yngre end ham. Et par timer efter, stod hun i Diagonalstrædet, og kiggede på en lille lap papir hvorpå hans adresse stod, hun vendte så blikket rundt og fik hurtigt øje på det rigtige sted. Margo rette sig helt op, tjekkede at hendes tøj sad som det skulle, før hun gik hen til opgangen og ringede på dørklokken. Hun var ligeglad med om han så kom nøgen ud, han var en flot mand og hun tænde på ham. Margo var ikke som andre 16 årige, hun så ikke efter drenge, men mænd der var ældre end hende, mænd som vidste hvad de lavede og som hun ikke behøvede at starte forhold med, faktisk have hun mistete sin mødom som 15 årig, det havde været Alfred der havde taget den. Så på en måde betød han noget særligt, ikke fordi hun elskede ham, men fordi han var den første og så minde de om hinanden. Margo så afventende på døren, ventede utålmodigt på ham, hun havde ikke set hans lejlighed før. 

[Alfred Brueys]

Dørtelefonen begyndte pludseligt at knurre. Så var Margo vist landet. Hun havde ikke været her før, og Freddie havde overvejet at hente hende ved Den Utætte Kedel. Men så knap som det havde været med tid efter træning, var det vist meget godt at han ikke havde bragt det på banen. Desuden var Margo ikke en tøs man behøvede at pylre om eller holde i hånden. Hun vidste hvordan man kom omkring, og hun ønskede næppe at blive hentet som et barn i børnehave. Freddie fulgte lyden ud i entréen og stillede sig ved det lille panel. Modsat mugglernes apparater viste de magiske dørtelefoner deres indehavere hvem der ville ind. Og det var ganske rigtigt hans veninde, som stod derude. Hun var iklædt en særdeles nydelig kjole, der lige passede til årstiden. Den var i en længde, som tillod at man fik lidt sol på benene. Og stænger som hendes var værd at vise frem. Det var fristende at stå og se på den kønne kvinde så længe som muligt, men hun ville garanteret gerne ind. Man kunne kun stå for længe på et dørtrin – og han ville langt hellere se kjolen og heksen nærmere an med egne øjne end gennem kameraet. ”Hej Margo! Kom bare op. Det er anden sal og til højre,” fortalte han hende muntert. Han var ikke sikker på om han havde skrevet lejlighedens nummer på, men nu vidste hun i al fald hvor hun skulle hen. Hoveddøren blev åbnet og Freddie stillede sig afventende i døråbningen. For at gøre sig det behageligst lænede han ryggen ind imod dørkarmen og så ned mod den lille trappe, som han selv var spurtet op af for ikke ret længe siden.

[Margo Sage Delevingne]

Margo trippede utålmodigt imens hun ventede, hun glæde sig til at tilbringe noget tid sammen med ham, det var rart at være sammen med andre folk end kun hendes veninde Agnes, som nærmest altid hang på hende i skolen. Margo var van til at finde rundt, hun havde tros alt været smuttet hjemmefra flere gange, og været rundt omkring for at udforske, det var nemt for hende at finde tilbage igen. Hun vendte blikke ud imod gaden, hvor folk strømmede forbi, og nærmest gik i hver deres verden, men hilste dog hvis de gik forbi en bekendt. Der var endda et par mænd, som åbenlyst tjekkede Margo ud, dog himlede hun øjnene af dem, og kiggede videre rundt. Hun havde efter denne her sommerferie, kun et år tilbage på Durmstrang, efter det skulle hun finde ud af hvad hun ville, men først og fremmest ville hun nok rejse lidt rundt og opleve verden. Margo vendte sig imod døren, da hans stemme lød, et skævt smil gled over hendes læbe. Hun skubbede døren op, hvorefter hun gik op ad trappen, dog i et roligt tempo. Da hun nåde op til ham, stillede hun sig foran ham, og tjekket let hans tøj ud, før hun lænede sig frem og placerede et kys på hans kind " Hej Alfred, skal vi gå ind?"sagde hun roligt, men med sin normale kølige stemme. Dog lå der en fræk undertone som altid var der, når hun var sammen med ham, som altid så han godt ud. Men efter hendes mening, havde han alt for meget tøj på, hun kunne meget bedre lide at kigge på hans flotte overkrop, når den ikke var skjult under tøj. Margo var en slank pige, hun var ret vel formet af en 16 årig, men var også en af dem der hurtigt begyndte, at få bryster samt den første til at få menstruation, så der var rigeligt for mændende at kigge på. Og så var der jo hendes lange smukke blonde hår, som var blødt og altid duftede af vanilje, derudover havde hun et par kønne havblå øjne. Margo lagde sine arme omkring ham, og ventede lidt på at han ville følge hende inde, og vise hende rundt. hun glæde sig til hun engang selv, skulle have sit eget sted, dog ville hun nok hyre en til at gøre rent eller finde en husalf, men der ville nok gå to år før hun kunne flytte. Margo betragtede ham nøje " du ser godt ud" kommaterede hun så. 

[Alfred Brueys]

Ligeså snart Freddie havde stillet sig i døren lød der fodtrin på trappen. Skridtene gav genlyd i opgangen. Da genlyden var tydeligst kom Margo til syne over gelænderet. Han smilede skævt af synet af hende, der lagde det sidste trappetrin bag sig og gik ham i møde. Hun gik afslappet og hendes krop syntes at vugge for hver bevægelse. Det var svært tiltalende, især med hendes lette påklædning. Da hun kom indenfor rækkevidde, rettede Freddie sig op og sneg sine arme om livet på hende. ”Selv hej, flotte.” hilste han smilende igen. Han brummede bifaldende ad hendes lette kindkys, og som modsvar fik hun et velanrettet klap bagtil. ”Lad os det,” svarede han til forslaget om at gå indendørs. Den højre arm hvilede fortsat om hendes smalle talje, imens han lukkede hoveddøren med venstre hånd. Hun var skøn at holde om. Hvorfor være kedelige og holde i hånd, når der var meget mere at holde om ved overkroppen? Desuden kunne man diskret dufte hende, når de stod tæt. Hendes nærgående blik ved hans torso og den efterfølgende kommentar om hans udseende affødte et skælmsk smil. ”Så er vi to, for det gør du også.” bemærkede han ærligt, og kyssede hende kort på halsen for at udtrykke sin oprigtighed. Med døren faldet i bag dem førte han sin gæst længere frem i entréen. Den var intet særligt, men den gjorde hvad den skulle: føre videre til andre rum og have et skab til hans overtøj og en hylde til hans sko. Han ville hellere spilde kræfterne på at indrette køkkenet, soveværelset, badeværelset og stuen flot end entréen. Havde Margos påklædning været en anden, ville have han stoppet op og tilbudt at hænge jakken ind i skabet. I stedet for at dvæle i entréen førte Freddie hende ud i køkkenet. Her var lidt mere spændende, så her stoppede Freddie op og lod hende se omgivelserne an. Matchende køkkendiske, køkkenapparater der kunne lidt mere end mugglernes, og udsigt over Diagonalstræde. Han lænede sig tættere ind imod hende, spændt på at høre hvad hun synes.

[Margo Sage Delevingne]

Margo var tilfreds nok, for han tog godt imod hende denne gang var jo anderledes, fordi han jo boede her og at de ikke var i et tilfældigt rum, som de havde været i under festen hvor hun have mødt ham. Hun kunne ikke lade være med at betragte ham, for han var altså en flot fyr, og det var rart at han gad hende selvom hun var 4 år yngre end ham. Et skævet men frækt smil gled over hendes læbe, da han let klaskede hendes rumpe, som om det skulle være bedre end hendes kys, hun fulgte dog roligt med ham indefor i gangen og betragtede den let. et var jo langt fra som på herregården, her så der mere beboeligt ud end hjemme hos hende, hvor meget få af de flere hunrede rum blev brugt, der var ikke ligfrem så hjemligt, som her hos ham. Margo nød hans kys imod hendes bare hals, trykkede sig lidt mere ind imod ham, bare for at komme tætter på ham. Hun fulgte med ham ud i køkkenet, og betragtede nysgerrig de mange fine ting, her var ihvertfald meget småt iforhold til køkkenet på herregården, men her var pænt og ikke overdrevet rent som derhjemme. Hun lagde sit hoved imod hans skulder, imens hun vendte blikket imod ham " her er pænt, meget mere hyggeligt end på herregården"sagde hun, ærligt og sendte ham et smil. Det var altså rart at være sammen med ham igen, han fik hende til at glemme alt om professor Sebastian som også var en af dem, hun havde noget kørende med, han havde faktisk lovet hende at hun skulle med ham hjem i en weekend. Men ham tænkte hun slet ikke på, når hun var sammen med Fred " det er godt at se dig igen" hviskede hun let, med en fræk undertone, imens hun rette sig op og var klar, til at se flere af hans rum, så som soveværelset. Det sted hun regnede med at der ville ske en del i, og så skulle det også blive rart at sove sammen med ham, tænk at kunne ligge tæt hele natten, bare tanken fik hende til at smile. Hun sukkede roligt, og gav hans røv et let klap, som et tegn på at der gerne måtte ske noget, for nu havde hun tros alt set køkkenet.